PINGELING...

August 26, 2017

Ny spændende koncert fra den gale klarinetist...

"Ping" alias Fritz Gerhard Berthelsen spiller en masse god musik fra Computerspil- og filmverdenen for jer.

Med lyden af en masse klarinetter er det hele arrangeret for performing live-klarinettist, playbacksamples fra ipaden og elektroniske klange fra harddisken. Ingen tvivl om, at det kommer til at sætte højt tempo og en masse Groove...

Hør musik fra Pink Panther, Olsen Banden, Oggi og Kakkerlakkerne, ET, Starwars, Super Mario, Flint Stone og meget mere. Med film- og spilanekdoter  flettes det hele sammen til en lille sjov fortælling om Hank der pludselig hoppede ind i sin skærm.

BADA-BOOM....!!

August 08, 2017

En musikalsk energizer som giver fornyet energi til skoledagen, musikundervisningen og det sociale samvær. 

Bevæbnet med en 'Boomwhacker' bliver din skoleklasse omdannet til et stort orkester.

"Hvad er 'Boomwhackers'?" 

Boomwhackers er hule plastrør i forskellige længder og farver, som fremkalder en musikalsk tone, når de slås mod hånden eller mod et andet rør.

Disse enkle, musikalske plastrør bliver til et hav af lyd og farve med alle implicerede deltagere i perfekt harmoni, hvor de vil blive i stand til at gennemføre et musikalsk nummer som et kæmpe Boomwhacker-orkester.

 

Den erfarne BOOM-instruktør vil på underholdende vis få hele gruppen af skoleelever til at åbne op for deres indre musikalske færdigheder og via sjove rytmiske og motoriske øvelser skabe noget helt unikt.

  

FÅ ØRERNE I BENMASKINEN...

March 06, 2017

THIS BONE MACHINE tager på besøg hos jer, og foruden at spille deres egen spændende musik, ja, så fortæller de også om processerne i et selvkomponerende band. Hvordan når vi frem til at et nummer skal lyde lige netop sådan her? Hvem skal bestemme? Hvordan komponerer vi - er det teksten først eller...? Der er også eksempler på, hvordan et nummer lyder i udgangspunktet og hvordan den endelige version bliver efter at have været gennem THIS BONE MACHINE...Alle disse ting får du mulighed for at få et kig ind i.

 

Så hvad venter du på?? 

NYT KATALOG JANUAR 2017

January 11, 2017

Årets januarkatalog er netop udsendt til landets folkeskoler, privatskoler, efterskoler og biblioteker. Igen i år er der nye spændende produktioner med som repræsentanter for vore mange spændende koncerter og workshops. Klik på den grønne knap nedenunder og se dem i stort format...

MUSIK OG MASSER AF TAL...!

December 11, 2016

Da lærer, læringsvejleder og sangskriver Thomas Høgsted stod i matematiktimerne og ledte efter sange som læringsmetode, måtte han lede længe.

Det var meget få sange der fandtes med fokus på faget matematik. Derfor gik han i gang med at skrive sangene og sammen med folkene bag matematikfessor, udviklede de app'en MatMusik. Sangene blev visuelt understøttet som et solidt supplement til siden og et bud på en ny og  spændende læringsmetode; Sang som indlæring og en sjov måde at lære matematik på.

 

Nu tager Thomas Høgsted sangene med på landevejen, når matematiksangene fra MatMusik bliver gjort levende og sat i scene foran børn, unge og gamle som undervisningskoncerter.

Book en koncert. Matematikundervisningen har aldrig været så sjov!  

HALFDAN'SK

November 30, 2016

Halfdansk’s primære målgruppe er 0.-4. klassetrin, men yngre og ældre elever kan sagtens deltage, ligesom lærere og pædagoger bør deltage sammen med børnene.

Halfdansk’ passer perfekt til koncerter på folkeskoler, børnehaver, biblioteker osv. og koncerten kan f.eks. bruges som afslutning af emneuge om sang/musik, sprogværksted, arbejdet med Halfdan Rasmussens tekster eller bare en dejlig musikalsk oplevelse for børnene.

Pas på - BØRNEBANDITTERNE kommer !

November 29, 2016

Et tilbud til indskoling samt børnehaver. I kommer med på en rejse til  Jamaica, Egypten, "Afrika”, Brasilien, Danmark, Kina, Spanien og Rusland.

Bandet spiller genrerne med respekt for deres traditionelle ophav og inddrager de karakteristiske instrumenter, så som: lut, djembe, harmonika og Saz.

Musikerne  har selv skrevet al musik og tekster, som er udviklet i børnehøjde med tekster, som afspejler de lande der spilles musik fra.

Medvirkende:

Luise Føns: leadvokal, perkussion

Rasmus Skovgaard: guitar, saz, banjo, lut, vokal

Mads Stephensen: trommer, perkussion, vokal

Anders Haaber: klaver, bas, xylofon, harmonika, vokal

Som skabt til Danmark...

November 27, 2016

PJASK PLADASK består af fire talentfulde unge fra Det Jyske Musikkonservatorium. Gennem forskellige genrer som gospel, jazz og pop præsenterer gruppen relevante emner – både i den lette ende som ferier, drømme og venner, men også følsomme emner som mobning og tab af nogen, man har kær. Med andre ord sange om emner, som alle kan have brug for at snakke om.

Musikken bliver spillet med overskud og energi og børnene bliver inddraget aktivt undervejs.

ÅRETS JULEKONCERT ?

November 21, 2016

Var det ikke noget at få besøg af en af vore mange julekoncerter?

Også i år har nogle af vore kunstnere lavet skolekoncerttilbud, som fungerer som hyggelige julekoncerter.

Skynd dig at bestil en i dag...eller måske en af januars NYTÅRSKONCERTER ?

Så er der tegnefilm....

October 06, 2016

Så er der "gangstermusik". Vel og mærke "gangster" som i gamle dage...

Karlsens Kapel er et orkester, som spiller populærmusik fra 1920'erne, 30'erne, og 40'erne.

Karlsens Kapel er især specialiseret i musik fra stumfilmens tid: Ragtime!
Festlig, finurlig og tegnefilmsagtig musik, man kun kan blive i godt humør af.

Karlsens Kapel laver koncerter, hvor der i børnehøjde fortælles om instrumenterne og musikken samt nogle af den tids tegneseriefigurer, som noget af musikken blev inspireret af. 

Er DU klar til dette ?

September 11, 2016

BØRN to be wild - The rockshow er historien om en rocktrio, der i bedste Easy Rider stil kører rundt på trehjulede ROCK-cykler og udbreder kendskabet til rockmusikkens barnlige rockklichéer: Skal man alligevel stemmes hjem, kan man lige så godt gøre det med stil.

 

BØRN-O-MATEN’s magiske verden præsenteres i det store, forrygende BØRNE-medley bestående af de senere så kendte numre: BØRN In The USA (Springsteen), BØRN To Be Alive (Patric Hernandez), BØRN To Be Wild (Steppenwolf) , BØRNING Down The House (Talking Heads). BØRN To Be My Baby (Bon Jovi) og Beds Are BØRNING (Midnight Oil) og ikke mindst Deep Purple klassikeren BØRN.

Nils Krøyer: Bass, sang og vitser

Emil Bendixen: Guitar, sang og vrøvl

Mads Hald: Trommer, sang og volapyk

Sikke en harpe...

Det er lykkedes os at få fat i et af de MEGET sjældne instrumenter, nemlig den klassiske harpe. Her får I chancen for at opleve en imponerende og nærværende skolekoncert.

Mette spiller til dagligt i et af landets symfoniorkestre og tager tilhørerne med på en spændende musikalsk strengetur med musik fra opera, ballet og måske tegnefilm??

Skal I ha' besøg af en rigtig harpe? 

Kendt TV-vært...

Alle børn kender KALLE...den gale mand fra DR-RAMASJANG. Her kommer I med på en musikalsk rutsjebanetur som ingen ved hvor ender. Heller ikke Kalle...

Der bliver skabt musik på alt fra værktøj, bildele og køkkenmaskiner til trommer, bas og guitar.

Er I klar til dette inferno? Jeg mener...ER I KLAR??

Børnehavekoncert: Dansemusen Karla

En musikalsk fortælling om Dansemusen Karla. Forestillingen har kørt på Vendsyssels Teater i 2015/16 og er nu på børnehave-tour rundt i Danmark. 

De 2 musikere/skuespillere medbringer alt og stiller det op på 30 min. Koncertens varighed er 30-40 min.

Skynd jer at bestille en sjov, dejlig og musikalsk koncertoplevelse.

Katalog august 2016

July 28, 2016

Vort katalog i A4-format er netop sendt ud til landets folkeskoler, friskoler, efterskoler, gymnasier m.m. 

Kataloget indeholder et lille udvalg af vore koncerttilbud samt praktisk info vedr. bestilling af koncerter og workshops.

PERFORMANCE workshop

Her bliver I alle aktiveret og får i løbet af workshoppen redskaber til at turde...og være jer selv. En evne der hjælper os med at performe både socialt og fagligt.

Instruktøren har musik- og performerbaggrund og tager jer med ud til kanten på en sjov, musikalsk og udfordrende måde. En fantastisk workshop til mellemtrin og udskoling.

STOMP-instrumentarie

Workshoppen BEATFACTORY laver forrygende stompworkshops.

Men som noget nyt kan I nu også købe et komplet instrumentarie til jeres skole. Der er stompinstrumenter til 58 personer (2 klasser) og består af flotte skraldecontainere, koste, lange rundstokke og flotte metalspande...alt det du kan se på billedet her...

Og prisen? Kun kr. 3500,- alt inkl.

Please reload

This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now